Spring til indhold

Corona-virus: Husk den gode håndhygiejne

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle at huske den gode håndhygiejne, hvis man vil forebygge smitte.

Sundhedsstyrelsen følger situationen nøje, og i Rudersdal Kommune følger vi styrelsens udmeldinger og anbefalinger.

Følg derfor følgende råd:

  • Vask hænder tit og grundigt. Brug håndsprit, hvis du ikke er i nærheden af vand og sæbe
  • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
  • Dæk mund og næse, når du hoster eller nyser. Brug engangslommetørklæde, eller dit ærme i stedet for din hånd.

Hermed beskytter du både dig selv og andre mod smitte. 

Forebyg smitte

Sådan skal du forholde dig

Hvis der ikke er mistanke om sygdom, kan du komme i kommunens institutioner og arbejdspladser som normalt – også selv om du har rejst i områder med smitte. Det gælder både borgere og medarbejdere.

Områder med smittespredning er per 28. februar: Kina, Singapore, Hong Kong, Japan, Sydkorea, Iran og Italien i regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto. Yderligere er der konstateret coronavirus i fire nye lande: Litauen, Nigeria, New Zealand og Hviderusland.

Hvis der er mistanke om sygdom (feber OG hoste, vejrtrækningsproblemer), OG man har været i et af områderne med smitte inden for de sidste to uger/har været i direkte kontakt med en person under mistanke for coronavirus, skal man blive hjemme, ringe til egen læge eller 1813 og følge lægens anvisninger. Det gælder både borgere og medarbejdere. Du skal ikke møde op, før du har en klar aftale om, hvor du i givet fald skal møde op.

Og som altid skal man blive hjemme, hvis man er syg. Det gælder både borgere og medarbejdere.

Se spørgsmål og svar om coronavirus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Sundhedsstyrelsen​