Spring til indhold

De sidste corona-restriktioner er ophørt 1. februar

Corona betegnes ikke længere som en samfundskritisk sygdom, og derfor er alle coronarestriktioner ophørt fra 1. februar 2022.

Hvad betyder det?

Det betyder at, der ikke længere er krav til coronapas, mundbind og antal publikummer, og der åbnes samtidigt for stående publikum.

Husk anbefalingerne

Det anbefales stadig, at man er opmærksom på de generelle anbefalinger om at forebygge corona-smitte.

Hovedprioriteterne i forebyggelse af smittespredning er:

  • Bliv vaccineret
  • Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
  • Hold afstand
  • Luft ud og skab gennemtræk
  • Vask hænder tit eller brug håndsprit
  • Gør rent, særligt på overflader som mange rører ved.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man i februar er særlig opmærksom på smitteforebyggende tiltag ved. f.eks. stående indendørs arrangementer med mange deltagere.

Tak for jeres samarbejde, vilje og energi til at få det hele til at lykkes under nedlukningerne.

Læs mere hos Kulturministeriet og Sundhedsstyrelsen.