Spring til indhold

Fortsættelsen på historien

Niels Peter Stilling, er klar med andet bind af hans store, illustrerede Rudersdal-historie. Hør ham levendegøre lokalhistorien fra 1900 til kommunesammenlægningen ved to foredrag, det ene her på kulturcentret.

Sidste vinter udkom værket 'Rudersdal i Danmarkshistorien – fra oldtid til 1900'. Nu er andet bind klar under titlen: 'Ruderdal i Danmarkshistorien – fra landdistrikt til storkommune 1900-2007'. Bag de tykke bøger står seniorforsker og tidligere museumsleder hos Rudersdal Museer, Niels Peter Stilling.

Rudersdal i Danmarkshistorien KCM

Fra landdistrikter til moderne forstæder

Andet bind omhandler tiden fra 1900 til kommunesammenlægningen i 2007. De lokale forhold betragtes i den store sammenhæng og belyser Rudersdalegnens historie som en vigtig del af den nationale, og til tider globale, historie.

Fortællingen om udviklingen fra rene landdistrikter til moderne forstæder i løbet 1900-tallet er fyldt med dramatik, der udfolder sig i dette rigt illustrerede storværk om Rudersdal i Danmarkshistorien. Fra besøg af pave Johannes Paul, lokalpyromaner og besættelsestid, der er nok at fortælle om.

Kulturcenter Mariehøjs fortid som kommuneskole er også at finde i bogen (billedet).

Foredrag

Niels Peter Stilling afholder to foredrag i forbindelse med udgivelsen:

Tirsdag d. 26. november kl. 19.30-21.30 inkl. pause med kaffe og kage på Kulturcenter Mariehøj, Per Kirkeby-lokalet

Torsdag d. 5. december kl. 19-21.30 inkl. pause med kaffe og kage på Hovedbiblioteket i Birkerød, Store sal​

Der er fri entré til arrangementerne, men tilmelding er nødvendig. Begrænsede pladser.