Spring til indhold

Idrætsfesten udskydes til april 2021

Det traditionsrige hædringsarrangement Idrætsfesten udskydes til 16. april 2021.

Hvert år hylder Rudersdal Kommune de idrætsudøvere, der i årets løb har opnået resultater inden for deres sportsgren på landsplan eller internationalt, enten som del af et holdfællesskab eller som individuel udøver.

Årets Idrætsfest, som skulle afholdes i februar 2021, er grundet coronasituationen udskudt til 16. april 2021, hvor de dygtige idrætsudøvere i Rudersdal Kommune og de resultater, der er opnået i 2020, vil blive anerkendt og fejret på Kulturcenter Mariehøj.

Læs mere og se billeder fra sidste års Idrætsfest:

Idrættens mestre i festlig fejring​

 

Om Idrætsfesten

Idrætsudøvere under 17 år, som er medlem af en lokal idrætsforening, skal have opnået et eller flere af følgende resultater for at deltage:

  • Vundet et eller flere landsdels- eller regionsmesterskaber i bedste række, et danmarksmesterskab, et nordiske mesterskab, et europamesterskab og/eller et verdensmesterskab – og det såvel individuelt som for hold.
  • De modtager et diplom og et gavekort til en lokal sportsforretning, også hvis de ikke kan deltage i festen.

Idrætsudøvere over 17 år, som er medlem af en lokal idrætsforening, skal have opnået et eller flere af følgende resultater for at deltage:

  • Vundet et eller flere officielle danske mesterskaber i Danmarks Idræts-Forbunds regi, såvel individuelt som for hold.
  • Vundet et officielt nordisk, europæisk og/eller verdensmesterskab.
  • Deltaget i de Olympiske eller Paralympiske Lege.
  • De modtager et diplom og et gavekort til MantziusLive, også hvis de ikke kan deltage i festen.