Mere end honning
Rudersdalborgeren Hans Beurling er oprindeligt fra Sverige, men har boet i Danmark i mange år. Han startede for tre år siden Rudersdal Biavlerforening, der summer bag Mariehøjen. Her fortæller han om foreningens virke, og hvordan de mindste skabninger gør den største forskel for os alle.
Rudersdal Biavlerforening startede som en aflægger af Hørsholm Biavlerforening, der havde vokset sig meget stor. Hans Beurling besluttede derfor for tre år siden, at det var på tide at starte en i Rudersdal. Som sagt, så gjort, og i dag er han formand for ca. 40 medlemmer. Foreningen startede med to bistader bag Mariehøjen, men har i dag 10, hvilket er det maksimale, der er tilladelse til.
Hvorfor lige bier?
”Jeg har levet i naturen hele mit liv og været greenkeeper i 40 år. Jeg er meget naturinteresseret og jeg kan se, at der er et behov for indsigt i naturen. Jeg er interesseret i, hvordan det sociale liv fungerer blandt insekterne. Der er jo 20-60.000 bier i en familie, med en dronning, en matriark, der bestemmer over dem alle. Det er et samarbejde og en funktionsdeling, som er nedarvet gennem hundredetusind år. Det det er meget interessant, at se, hvordan dette samfund er opbygget. Fx bidrager hannerne ikke til andet end at være avlsdyr, de spiser og dovner bare, så de bliver slået ihjel og smidt ud om efteråret af dronningen. Så kommer der nye hanner fra larver om foråret og sommeren.”
Hvad er foreningens formål?
”Foreningen skal forbinde mennesker med naturen, og der kommer 10-15 nye mennesker hvert forår, som gerne vil lære om biavl. Jeg synes, at det er sjovt at hjælpe dem i gang med denne hobby, og at skabe større forståelse og indsigt i naturen, så de tager hensyn til og, på den måde, hjælper naturen. Vi giver dem indsigt i konsekvensen af brugen af pesticider, så det er en stor opgave i foreningen at formidle den del.”
Hvad laver I i foreningen?
”Vi har et kursus på Kulturcenter Mariehøj, som starter midt april hvert år, så vi har en lille kursusvirksomhed, som løber over hele sommeren. Det er ’learning by doing’, så folk kommer ud og håndterer bierne i vores skolebigård bag Mariehøjen. Kurset fortsætter til efteråret, hvor vi høster og slynger honning og kommer det på glas. Om vinteren lader vi bierne være. Så sidder de lunt i bistaderne og spiser den mad, vi har givet dem, som er en 20 kg sukkerblanding. I naturen ville de sætte sig i en hul træstamme, og have et forråd af pollen og nektar, altså lave et depot, som de spiser af over vinteren.
I dag har bierne et problem, fordi de har mider på sig, grundet at deres immunforsvar er svækket pga. miljøgifte og pesticider. Vi hjælper dem ved at fjerne miderne med naturprodukter, som bierne kan tåle, men som miderne ikke kan tåle. Og vi hjælper dem til at overvintre. Hvis vi ikke hjælper, bliver det sværere og sværere for dem at klare sig, og de vil få vira og gå til.”
Hvorfor er det vigtigt at hjælpe bierne?
”Biologerne har konstateret, at vi har tabt 28 % af biomassen, dvs. alle insekter, i løbet af de seneste 30 år inden for EU. Tre fjerdedele af hvad vi spiser bliver bestøvet af insekter, så hvis alle insekter forsvinder, så er der næsten intet tilbage, vi kan spise, som frugt og bær, grøntsager og frø. Det skal bestøves på et tidspunkt, ellers bliver der ingen nye frø. Og så får vi intet grønt at spise. Der vil kun være lidt majs tilbage, for det skal ikke bestøves, men det bliver nok lidt trist i længden.
Den største trussel er miljøgiftene, pesticider og kemikalier, og klimaforandringerne, hele økosystemet er ved at kollapse. Hvis insekterne forsvinder, forsvinder fuglene også. Og forsvinder de, forsvinder dem, der lever at spise dem, ræve osv.. Og til sidst forsvinder vi også, så det er vigtigt at hjælpe bierne. Også humlebien skal hjælpes, og der skal skabes overlevelsessteder til andre insekter. Man kan så blomster på marker og i haven – og Rudersdal Kommune arbejder jo allerede på det i midterrabatterne. Jeg håber, at det vil gå godt med insekterne, men det ser ikke for godt ud.”
Giver arbejdet i foreningen dig mening?
”Det er meningsfuldt, hvis man kan hjælpe, men bare det at formidle viden, er jo en tilfredsstillende ting, og jeg kan se, at mennesker bliver glade af at kunne holde bier. Og produktet, der kommer ud af det er honning, som er fantastisk at spise. De laver også propolis, når de henter harpiks fra blomster- og træknopper, og det er bakteriehæmmende og -dræbende. De henter også blomsternes pollen og tager med til bistaden, og så bruger de det til at blande med nektar, der bliver mad til deres afkom. Vi mennesker kan også samle pollen og drysse på sin morgenmad, det er sundt!”
Fra kemi til bi
- Frø dyppes inden det plantes i et kemikalie for at undgå fx svampeangreb. Ofte bruges flere kemikalier sammen mod forskellige ting, hvilket skaber en cocktaileffekt, man ikke kender konsekvensen af, da kemikalier testes individuelt.
- Kemikaliet følger med i plantens vækst og kommer også ud i saft, pollen og nektar.
- Bierne henter pollen fra planter i haver og i landbruget, og får dermed kemikalierne, der findes inde i pollen med hjem. Det kan de ikke tåle, de bliver svage, får sygdomme og dør i værste tilfælde.
- Dette kan undgås, når man dyrker økologisk, både i landbruget, på offentlige arealer og i private haver.
Skal man være bange for at blive stukket, når man håndterer bier?
”Nej, man skal ikke være bange for bier, de kan selvfølgelig ikke lide, at man klemmer eller irriterer dem, så kan de stikke. De vilde bier i naturen er mere aggressive, de skal forsvare sig. Men vores bier er avlede frem, så vi har søde og fredelige bier. Bier kommer heller ikke efter din marmelademad, når du sidder på din altan eller terrasse, det er kun hvepse.
Når vi er ude ved bistaderne, har vi dragter på med net for ansigtet og handsker, så man ikke bliver stukket. Man skal være sikker på, at man ikke er allergisk, så skal man tage ekstra forholdsregler. Men man kan have bier mange steder, der skal ikke så meget til. Man kan sagtens have det i haven, dog skal man lige sige det til naboen, hvis nu de er allergiske.”
Foreningen har netop modtaget et legat fra Friluftsrådet på 5.500 kr. til skolebigården.
Et kursus hos Rudersdal Biavlerforening koster 500 kr. og går ubeskåret til foreningens aktiviteter.