Baldonis Julecirkus besøger Kulturcenter Mariehøj den 28. november kl. 17.00.
Julen nærmer sig med hastige skridt og I har nu mulighed for at komme til én af de bedste familieoplevelser i julen.
Nemlig Baldonis Julecirkus, der er rykket indendørs med en hyggelig, varm og nærværende juleforestilling for hele familien. I kommer til at møde selveste Julemanden, drillenisserne Nis og Nisseline, den talende gris Anton Antonius samt fantastiske artister der for de fleste aldrig har optrådt i Danmark. Jonglører, cykelartister, cirkusprinsessen og akrobaten alt hvad der har med cirkus at gøre er med, på nær de levende dyr. Kultursalen danner rammen der emmer af jul og når man træder ind mødes man med duften af popcorn, gløgg, æbleskiver, slik osv. alt det man kender fra sommerens besøg i Baldoni.
Forestillingen varer to timer incl. pause, hvor man i pausen har mulighed for at få taget årets julebillede sammen med Julemanden og drillenisserne.
Der kan købes/bestilles billetter på www.julecirkus.dk der er familievenlige priser således koster en børnebillet (2 – 15 år) kr. 180 og voksne kr. 220.