Mariehøjs historie

Borgernes hus

Frem til 1988 fungerede de ældste af bygningerne i det nuværende Kulturcenter Mariehøj som folkeskole, og siden har bygningerne dannet rammen om forskellige kultur-, undervisnings- og idrætsaktiviteter samt administration og dagsinstitution. Der er desuden en række værkstedsfunktioner med kreativt, musisk og kunstnerisk arbejde samt en række mødelokaler, sal og café. Selve Mariehøjen, som centeret er opkaldt efter, fik sit navn af Lauritz de Thurah i 1700-tallet.

Mariehøjen og Marie de Thurah

Kulturcenter Mariehøj tager sit navn efter Mariehøjen, der har fået sit navn til minde om Lauritz de Thurah, som ejede Gl. Holtegård fra 1755-1759, og som opkaldte højen efter sin kone, Christiane Marie, født Kiærskiold.

Højen hed tidligere Uglebakke. Den var en del af en større park, som omgav Gl. Holtegaard – der dengang blot hed Holtegård – og man ved, at Lauritz de Thurah omtalte højen som havens ”zirathøj” (’zir, sirlig, pryd’), indtil han hædrede sin kone med det navn, som den stadig bærer. 

Fra højen har Thurah haft frit udsyn til omegnen - og mere til. Om udsigten fortalte han selv, at: 

”man på én gang har både skove, marker, enge, ferske søer, og det vilde hav for vore øjne, så at ethvert skib, som frem eller tilbage passerer, klart kan ses, uden at tale om øen Hven, Landskrona i Skåne, Eremittage i Jægersborg Dyrehave, landsbyen Nærum med sine lystgårde, som alle fra havens stier falder i øjnene”.

I dag er udsigten anderledes indskrænket. Mariehøjen er dækket af store bøgetræer, og TusindbenRuten snor sig op og ned og krydser naturlegepladsen bag bakken.

På billedet ses et prospekt af JJ Bruun med barokhaven på Gl. Holtegaard med Mariehøjen år 1757.

Læs mere på Gl. Holtegaards hjemmeside

Gl. Holte Kommuneskole

De bygninger, som i dag er kernen i Kulturcenter Mariehøj, var engang rammen om Gl. Holte Kommuneskole, hvis historie tager sin begyndelse i 1919.

Historiker Gunnar Sandfeld skriver i bogen ’Søllerød – som det var engang’, at spørgsmålet om at få en tidssvarende kommuneskole i Gl. Holte siden 1919 havde været genstand for ”seje tovtrækkerier og en evig tællen på knapperne”. Men i 1923 kom endelig den længe savnede skole.

Inden da havde man forsøgt sig med en nødløsning i en udrangeret husvildebarak fra krigens tid i tilknytning til den alt for lille og helt forældede forskole på Holte Gade. Den nye skole (tegnet af arkitekt A. Kirketerp) og opført på Holtegårds mark næsten klos op ad Mariehøjen, var efter datidens normer en statelig bygning. Den rummede seks klasseværelser, gymnastiksal, badeværelse, bibliotek, garderober m.m., og lærerstaben bestod af en overlærer, fire lærere og to lærerinder. Et stærkt hold efter datidens standarder.

Og Søllerød Tidende jublede efter indvielsen den 15. august 1923: 

”Da vi onsdag eftermiddag nærmede os højdedraget ved Gl. Holte, hvorfra der er den herligste udsigt over bølgende kornagre, skove og dale med en bræmme af Øresund i kimmingen, tonede det sidste nye vidne om den udvikling, der er foregået herude i det sidste decennium, frem i landskabet: sognets femte skole – den nye skole i Gl. Holte. Renhed i linjerne, ingen unødig pynt, ærværdig og solid ligger den på en 4 tdr. land stor grund, lyst, luftigt, propert og praktisk er alt indendørs … Ingen kan så vist laste den nuværende slægt, at den ikke har gjort sit yderste for gennem gode, sunde lokaliteter og de bedste lærerkræfter at bringe efterslægten de bedste betingelser for at møde frem i livets strid”.

Skolen blev alligevel hurtigt for lille. I 1929 blev den første tilbygning sat i gang, og i 1938 blev den dobbelte gymnastiksalsfløj opført, og så var skolen blevet firlænget. Nyere tilbygninger kom til i 1958, tegnet af daværende Søllerød Kommunes Tekniske Forvaltning. De sidst tilkomne skolebygninger er fra 1975-78 og er tegnet og projekteret af Finn Monies Tegnestue i samarbejde med O.H. Brødsgaard.

De mange tilbygninger vidner om, at skolen konstant har været for lille, og i 1988 lukkede kommunalbestyrelsen skolen, som da var omtrent ligeså håbløst forældet, som skolen i Holte Gade i sin tid var det.

Kulturcenter Mariehøj - borgernes hus

Efter lukningen af Gl. Holte Kommuneskole og frem til ombygningen havde bygningerne ved Mariehøjen flere forskellige formål, men de blev primært anvendt til borgernes aktiviteter og kommunal administration. 

Kulturcenter Mariehøj gennemgik frem til september 2015 en større ombygning og udvikling. Målet var at optimere, omorganisere og kvalificere de nuværende faciliteter. Kulturcentret skulle fremover kunne anvendes bredere. Den nye arkitektur skulle med ombygningen skabe en større sammenhæng mellem de indendørs arealer og mellem uden- og indendørs arealer.

Men en væsentlig del handlede også om, hvordan man med afsæt i bygningerne og udearealerne – og ikke mindst i områderne imellem: gange, passager, pladser, atriumgårde osv. - kunne skabe mulighed for at nyt kan opstå – leg, læring, oplevelse og samvær på tværs af interesse, alder og køn. 

Med en investering på godt 56 mio. kr. tilkendegav Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune et ønske om at optimere de fysiske rammer, så de i højere grad ville fremstå som en helhed med synlig identitet og funktionel kvalitet både ude og inde. En helhed til understøttelse af de forskellige aktiviteters udfoldelser og mangfoldige udtryk.

Stedet gik fra at være et lidt usammenhængende "kulturcenter” til med Sophus Søbye Arkitekters tilbygning at få en identitet som moderne kulturcenter klar til fremtiden. Projektet modtog tilskud fra Energistyrelsen og Lokale- og Anlægsfonden.

Tidslinje

• 2008 Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune afsætter penge til renovering og udvikling af Kulturcenter Mariehøj og Mantziusgården i Birkerød.
• 2010 Borgerinddragelsesproces og arkitektkonkurrence starter.
• 2011 Projektet kvalificeres 
• 2011-12 Vinduer og facade renoveres på den gamle skole, og varmesystemer m.m. bliver klargjort til at håndtere den ny hovedbygning.
• 2013 Byggeriet går i gang.
• 2015 Det nye kulturcenter indvies 5. september.

Indvielse

Lørdag den 5. september 2015 blev Kulturcenter Mariehøj indviet efter omdannelsen. Kulturcentrets brugere tog de næsten 450 gæster med på et vandre-event, der førte alle rundt i de nye bygninger. Bagefter holdt ligeså mange andre brugere åbent hus og viste deres aktiviteter frem for flere hundrede nye gæster.

I festprogrammet skrev formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Daniel E. Hansen:

"Nu er det op til os alle i Rudersdal Kommune at vise mod, at skabe, at dele og gribe mulighederne. Lad love hinanden, at de vildeste idéer endnu ikke har set dagens lys! Tag godt imod det nye Mariehøj!"

Kulturcenter Mariehøj anvendes i dag af en del forskellige brugere - foreninger, folkeoplysningsforbund og kommunale institutioner. Kulturcenteret danner en attraktiv ramme om mangfoldige aktiviteter og oplevelser af fin kvalitet for børn og voksne. Der kan være tale om musiske-æstetiske, oplysende, fysiske eller sociale aktiviteter; inde såvel som ude, og med brugerne i rollen som både udøvere og tilskuere.

Tanken bag var og er, at kulturcenteret skulle være borgernes hus og danne rammen om borgernes fritidsliv og interesser.