Lej eller lån lokaler
På Kulturcenter Mariehøj finder du en bred vifte af lokaler, fra store sale til små hobbyrum - læs mere om dem her.
Hvem kan låne eller leje lokaler?
Kulturcenter Mariehøj kan lånes eller lejes af alle. Huset rummer mange forskellige typer lokaler og udendørs anlæg. Følgende kan låne lokaler: Godkendte foreninger i Rudersdal Kommune, grundejerforeninger, politiske partier og kommunens egne institutioner og afdelinger. Der kan dog være betaling for specifikke opstillinger og anvendelse af forskelligt udstyr, der kræver en personalemæssig særlig indsats. Se prisliste længere nede på siden.
Borgere, brancheforeninger, virksomheder, organisationer og selvorganiserede netværk m.fl. kan leje lokaler – se prisliste.
Der er mange fællesarealer både udendørs og indendørs, som alle frit kan benyttes i kulturcentrets åbningstider.
Arrangement af mere privat karakter som fx fødselsdag, konfirmation, barnedåb el.lign. kan kun holdes i caféområdet i samarbejde med Café Kultur.
Hvordan booker jeg?
Alle lokaler bookes direkte via frivillig.rudersdal.dk, som er Rudersdal Kommunes system til booking af lokaler og andre faciliteter. Her findes vejledning.
Har du spørgsmål eller bookingforespørgsler, som ligger ud over, hvad systemet kan klare, kan du kontakte Lokalebookingen på lokalebooking@rudersdal.dk. Tlf.: 46 11 56 33.
-
Borde og stole
Der er møblement i alle lokaler, der svarer til mødelokalets anvendelse og antal deltagere.
Som udgangspunkt er der ingen standardopstilling for møblerne i lokalet. Brugeren vil finde borde og stole i den opstilling, den forrige bruger har efterladt i lokalet.
Der findes lærred og projektor i alle lokaler - kontakt serviceteamet ved spørgsmål om anvendelse.
-
I hvilket tidsrum kan jeg låne eller leje lokalet?
Der er som udgangspunkt ingen begrænsning på, hvornår man kan leje eller låne lokaler.
Ved anvendelse af kulturcentret uden for normal åbningstid, skal dette dog aftales direkte med serviceteamet af hensyn til nøgle og alarm.
Se også vores bemandede åbningstid her:
-
Internet
Der er trådløst internet i alle lokaler med adgang til både Borgernet Rudersdal og kommunens administrative net (sidstnævnte til brug for ansatte i Rudersdal Kommune). Der kræves ikke adgangskode.
-
Infoskærme
Ved afholdelse af åbne arrangementer på Kulturcenter Mariehøj kan dette annonceres på kulturcentrets infoskærme mod levering af færdig fil til Marianne Jensen på mail majn@rudersdal.dk (tlf. 46 11 56 14).
I hele kulturcentret er der opsat grå opslagstavler, hvor man er velkommen til at hænge mindre foldere eller plakater op (maksimalt i A4-størrelse).
-
Forplejning
Kulturcaféen leverer mod bestilling mødeforplejning. I lokalerne Per Kirkeby og Richard Mortensen er det ikke tilladt at medbringe egen forplejning - denne skal bestilles hos Kulturcafeen.
Kulturcaféen har alkoholbevillingen på Kulturcenter Mariehøj. Ifølge bevillingslovgivningen betyder det, at forpagter har retten til og ansvaret for udskænkning af alkohol. Det er derfor ikke tilladt selv at medbringe alkoholiske drikke til videresalg uden aftale med forpagteren om proppenge.
Læs hvordan du bestiller forplejning her:
Café Kultur
-
Kort over lokaler
Se kort over lokaler og Mariehøj her:
-
Kultursalen
Kultursalen ligger i område D. Salen er indrettet som en black boks uden fast opstilling af scene og stole. Salen er velegnet til teater, koncerter, foredrag, konferencer o.lign.
-
Salen er godkendt til maks. 350 personer i biografopstilling, maks. 200 personer ved bordopstilling og 440 stående uden møblement.
-
Scenen modulopbygges og kan placeres efter behov. Største areal: 12 x 7 m2. Der er mobil rig monteret med basislys og lydudstyr med 16 kanals mixer m.vm.
-
Inventar til salen: Borde, stole, mobile udstillingsvægge, projektor, lærred, tribuneopbygningsmoduler, flygel.
VED BOOKING: Husk at afsætte tid både før og efter til opsætning/nedtagning.
-
Per Kirkeby
Per Kirkeby ligger i område B i direkte forbindelse med foyeren ved hovedindgangen. Lokalet har en størrelse, der er velegnet til foredrag, konferencer/møder/undervisning, mindre koncerter/musikarrangementer o.lign.
-
Lokalet er L18 x B9,5 = 171 m2.
-
Lokalet er godkendt til maks. 149 personer i biografopstilling og maks. 80 personer ved bordopstilling.
-
Inventar til lokalet: Projektor, lærred, flip-over, whiteboard, lydanlæg, teleslynge, flygel.
-
Der er mørklægningsgardiner.
-
Forplejning: Al forplejning ved anvendelse af dette lokale skal købes hos Kulturcaféen.
VED BOOKING: Husk at afsætte tid både før og efter til opsætning/nedtagning.
-
Richard Mortensen
Richard Mortensen ligger i område B, stuen. Lokalet har en størrelse, der er velegnet til foredrag, konferencer, møder eller undervisning.
-
Lokalet er L15,7 x B7,8 = 122 m2.
-
Lokalet er godkendt til maks. 49 personer uanset opstilling.
-
Inventar til lokalet: Projektor, lærred, flip-over, whiteboard.
-
Der er mørklægningsgardiner.
-
Forplejning: Al forplejning ved anvendelse af dette lokale skal købes hos Kulturcaféen.
-
Storm P.
Storm P. ligger i område D og er et område med større og mindre lokaler, der er velegnet til møder, undervisning og mindre seminarer/foredrag:
- Lokale 205 – plads til 20 personer
- Lokale 206 – plads til 20 personer
- Lokale 212 – plads til 16 personer
- Lokale 215 – plads til 16 personer
- Lokale 220 – plads til 12 personer
INVENTAR I RUM
Projektor, flip-over, mørklægningsgardiner m.m.
Derudover rummer Storm P. et fællesområde ”Torvet”, som kan benyttes som et planlagt samlingssted for større møder, festlige sammenkomster eller lignende efter aftale med lokale-bookingen på mail lokalebooking@rudersdal.dk. Aktiviteten må ikke være til gene for øvrige brugere af Storm P.
-
Øvrige mødelokaler
Christine Swane og Bo Bojesen.
Velegnet til møder, undervisning og foredrag.
Der er plads til 20 personer i hvert lokale.
Der er projekter, flip-over, whiteboard og mørklægningsgardiner.
Begge lokaler ligger i bygning B, 2. sal.
Lokalerne er begge L8,4 x B5,8 = 48 m2.
Ib Geertsen
Velegnet til møder og til sy og design.
Ebba Bredas Salon – ligger i område B, st. ved Kulturgangen.
Afslapningslokale med sofaarrangement og spisebord/stole – 6 personer.
Ib Spang Olsen
Velegnet til møder og foredrag.
-
Musik- og øvelokaler
Musiklokaler ligger i område C. Lokalerne er velegnet til musisk undervisning. Alle lokalerne har et mindre lydanlæg, hvor der fx kan afspilles musik fra mobilenheder samt klaver eller flygel.
- Griegsalen: Musiksal til større orkestre op til bigbandstørrelse. Stole til 50 personer.
Lokalet er L20 x B6,6 = 132 m2.
- Lokale 1,2, 5 og 8: Plads til 8 personer.
- Lokale 6 og 9: Plads til 4 personer.
Musik- og øvelokale - ligger i område D
- Studie 1 er et lydisoleret øverum med tilhørende indspilningsmuligheder. Lokalet har plads til et band på 6-8 personer.
Mere information om lokalerne kan fås ved henvendelse til Ung i Rudersdal på mail ungi@rudersdal.dk.
-
Faglokaler
-
IT/projekt-lokale – beliggende i område C, st. med plads til 15 personer.
-
Malersalen – ligger i område B, 1. sal.
Velegnet til undervisning i billedkunst – op til 50 personer.
-
Spejlsalen – ligger i område B. st.
Velegnet til motionshold – 15 personer
-
Værksteder
- Værksted 1: Malerværksted – område B, st. – 30 personer
- Ib Geertsen: Sy og design
- Værksted 3: Væve- og smykkeværksted
- Værksted 4: Billedkunst og ler
- Værksted 5: Billedkunst, ler og glas
-
Lydisoleret musikøvelokale – beliggende i område D
-
Pauserum
- Foyer ved hovedindgang – område A – reception, sofagruppe og informations- og brochurestandere.
- Caféområdet ved hovedindgang – område A – sofagrupper, kunstudstilling og højbord med iPad og adgang til internet.
- Foyer ved indgang til område C – sofagruppe.
- Torvet i Storm P. – samtaledisk, små borde/stole, Storm P. udstilling, informations- og brochurestandere.
- Der er placeret højborde i hele Kulturgangen, der går fra område B gennem caféområdet og til Kultursalen i område D.
Alle ovennævnte områder kan frit benyttes.
-
Udendørs
- Amfiscenen – et sceneområde, der kan anvendes til teater og koncerter. Der er ca. 300 tilskuerpladser. Ligger mellem kulturcentret og Mariehøjen – nedenfor den store udendørs trappe, der også fungerer som tilskuertribune.
- Marielunden – stort, grønt og kuperet område foran kulturcentret med bordtennis og små træplatforme med stjernebænke.
- Hartmanns Have – gårdhave med havemøbler om sommeren. Ligger ved indgang C.
- Staudehaven i direkte forbindelse med caféområdet. Hængekøjer og havemøbler om sommeren.
- Ved Storm P. ud mod Mariehøj er der hyggeområde med træplatforme og stjernebænke.
Alle ovennævnte områder kan frit benyttes.
Hundebanen – et udendørs, indhegnet græsareal til hundetræning, der ligger bag kulturcentret – skal bookes.
Udendørs aktiviteter:
- Minigolf – banen ligger på den anden side af Øverødvej. Lej køller/bolde – 25. kr. pr. person. Betalingsmiddel: KUN mobile pay.
- Bordtennis i Marielunden med bakker foran kulturcentret. Lån af bat og bolde er gratis.
- Petanque – banen ligger bag kulturcentret. Lån af kugler er gratis.
- Basketnet på multibanen, der ligger bag kulturcentret på det bagerste parkeringsområde. Lån af bold er gratis.
Alt udstyr findes i en udendørs boks - se vejledning ved hovedindgangen.
Download information
I servicestandarderne kan du læse om alt det praktiske ved brug af lokaler og faciliteter på Kulturcenter Mariehøj.
Servicestandarder Kulturcenter Mariehøj (opd. april 2022)
2020 prisliste for anvendelse af lokaler på Kulturcenter Mariehøj
Kort over store lokaler på Mariehøj
Fakta
Bygningerne rummer samlet 8.135 m2 samt 1.097 m2 kælder.
Udearealerne dækker matriklen 1bo, som rummer 81.569 m2.
Største lokale er Kultursalen på 490 kvm med rig til lys og lyd.
Omgivelser
Kulturcenter Mariehøj ligger i naturskønne omgivelser. Lige bag bygningskomplekset rejser Mariehøjen sig dækket af store bøgetræer. Bagved højen ligger en lille lund med æbletræer og en sø.
Mod sydøst ligger Gl. Holtegaard med sin stringente barokhave. På den anden side af Øverødvej breder sig et stort og velplejet grønt areal med boldbaner, minigolfbane, kroketbaner mv.
Se mere:
Udendørs faciliteter